Hjertestartere i det offentlige rum hvor finder du dem og hvordan fungerer de?

De fleste har efterhånden lagt mærke til de grønne eller gule kasser med et hjerte-symbol, der hænger på stationer, i sportshaller og ved indkøbscentre. En hjertestarter, som også kaldes en AED, placeres der, hvor mange mennesker kommer forbi dagligt. Tanken bag er, at alle skal kunne hjælpe, hvis nogen får hjertestop, inden ambulancen når frem. Hjertestartere er ofte tilgængelige døgnet rundt, da de hænger udendørs. Idrætsanlæg, supermarkeder og skoler har ofte en hjertestarter, og flere boligforeninger har valgt at anskaffe én til brug for beboerne.

En hjertestarter analyserer automatisk hjertets rytme og vurderer, om der skal afgives et elektrisk stød. Når du åbner låget, starter en stemme, der guider dig trin for trin gennem hele forløbet. Først skal elektroderne placeres på den nødstedtes bare bryst. Det er tydeligt illustreret på elektroderne, hvordan de skal sættes fast. Herefter analyserer maskinen hjertet, og kun hvis det virkelig er nødvendigt, vil den bede dig om at trykke på knappen for at give et stød. Du behøver derfor ikke være bange for at gøre skade, hvis personen ikke har hjertestop, da maskinen kun afgiver stød, når det er sikkert.

Placeringen af hjertestartere er udvalgt ud fra, hvor mange færdes, og hvor hurtigt hjælp kan komme frem. Hvis du gerne vil være forberedt, kan det være rart at vide, hvor der findes hjertestartere tæt på dig, så du ikke skal lede i panik, hvis uheldet er ude. I mindre landsbyer vil der ofte hænge en hjertestarter ved købmanden eller forsamlingshuset, mens der i større bydele kan være flere inden for kort afstand.

Hvornår og hvordan tager du ansvar når nogen falder om?

Oplever du, at en person falder om og ikke reagerer, gælder det om at handle hurtigt. Start med at sikre fri luftvej og tjek, om personen trækker vejret normalt. Hvis ikke, skal du straks ringe 1-1-2. Alarmcentralen kan guide dig til nærmeste hjertestarter og hjælpe dig eller andre til at hente den. Det er også afgørende at begynde hjertelungeredning med det samme: Tryk hårdt og hurtigt midt på brystet med omkring 100-120 tryk i minuttet, indtil hjertestarteren er klar eller ambulancen ankommer.

Det kræver ikke særlige forudsætninger at tage ansvar. Hjertestarteren fortæller dig, hvad du skal gøre. Følg blot stemmens anvisninger. Er I flere til stede, kan én starte hjertemassage, mens en anden henter hjertestarteren, og en tredje ringer efter hjælp. Mange finder ud af, hvor enkelt det i virkeligheden er, når de først står i situationen, og opdager, at de faktisk kan gøre en forskel.

Det kan føles overvældende at skulle handle, men mange oplever bagefter, at det at gøre noget mindsker følelsen af magtesløshed. Du kan ikke gøre noget forkert ved at forsøge at hjælpe. Selv hvis du aldrig har prøvet det før, vil hjertestarteren ikke tillade et stød, hvis det ikke er nødvendigt. Det gør det trygt at tage ansvar, også hvis du er den første, der kommer til stedet.

Drift udgifter og vedligeholdelse i boligselskaber og på arbejdspladser

Mange boligforeninger, kontorfællesskaber og virksomheder vælger at have en hjertestarter tilgængelig i fællesområder. Det kræver, at man bliver enige om placeringen, så alle let kan komme til den. I etagebyggeri er det almindeligt at montere hjertestarteren uden for hovedindgangen, så både beboere og naboer kan bruge den døgnet rundt.

Prisen for en hjertestarter ligger typisk mellem 8.000 og 14.000 kroner, afhængigt af model og funktioner. Oven i anskaffelsen kommer udgifter til batteriskift og udskiftning af elektroder, som sædvanligvis skal skiftes hvert andet til tredje år. Et batteri koster ofte omkring 1.200 kroner, mens elektroder normalt ligger på 500-700 kroner. Når udgifterne lægges sammen over en femårig periode, kan en boligforening med 30 lejligheder forvente en samlet pris på knap 16.400 kroner. Delt ud på 30 beboere betyder det cirka 110 kroner om året pr. lejlighed.

Vedligeholdelsen består primært i at sikre, at hjertestarteren altid er klar til brug. Mange modeller har et lille display, der viser status, eller en grøn lampe, der lyser, når alt fungerer. Nogle nyere modeller sender automatisk besked om servicebehov. Det er praktisk at vælge én eller to personer, der regelmæssigt tjekker hjertestarteren og sørger for, at den ikke er blokeret af cykler, affald eller bliver låst inde.

Tryghed og barrierer hverdagsbekymringer om at bruge en hjertestarter

Det er helt almindeligt at være usikker på, om man tør bruge en hjertestarter, hvis situationen opstår. Mange bekymrer sig om at gøre skade eller frygter at blive gjort ansvarlig, hvis noget går galt. I Danmark er du dog beskyttet af reglerne om førstehjælp, så længe du handler for at hjælpe og ikke gør noget åbenlyst uforsvarligt.

Tekniske bekymringer fylder også for mange. Nogle tror, at det kræver særlig viden at betjene en hjertestarter. Men hjertestartere er udviklet til brug af alle. Stemmen i maskinen guider dig gennem hele forløbet. Flere steder tilbydes korte kurser, hvor du kan prøve at sætte elektroder på en dukke og høre, hvordan maskinen taler dig gennem trinene. Det giver ofte mere ro at have prøvet det én gang, så situationen føles mindre fremmed, hvis den skulle opstå.

Der kan også opstå tvivl om, hvorvidt man virkelig kan gøre en forskel. Studier peger på, at hurtig indsats med hjertemassage og brug af hjertestarter forbedrer overlevelsesmulighederne betydeligt. Selvom det er få, der får brug for deres lokale hjertestarter, oplever mange, at det giver ro i sindet at vide, den er der. Bare det at have en i nærheden kan gøre en stor forskel for trygheden på arbejdspladsen, i boligforeningen eller i idrætsforeningen.